Hvad er Demens?

Her kan du få mere viden om de forskellige demenssygdomme.
Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom, men der er mange andre sygdomme, der kan forårsage demens.
Mere end 200 forskellige sygdomme kan medføre demens.
Nogle af sygdommene er dog meget sjældne. De sygdomme, der kan medføre demens, kan inddeles efter typen af sygdommen.

Alzheimers Sygdom
Alzheimers sygdom er opkaldt efter den tyske psykiater Alois Alzheimer, der beskrev symptomerne allerede i 1906.
Sygdommen er den mest hyppige årsag til demens.

Symptomer på Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom. Sygdommen viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Det bliver for eksempel sværere at huske navne - selv på personer, man kender rigtig godt. Det bliver også vanskeligere at gøre helt almindelige dagligdagsting som at finde vej eller tælle småbeløb sammen. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, sker der også ændringer i følelseslivet, temperament og personlighed. Udadvendte, aktive og sociale mennesker kan blive irritable, passive og indesluttede og humøret svinger ofte meget.
Sygdommen gør det svært at fungere i hverdagen og forandringerne bliver især tydelige for nær familie og tætte venner.
Det kan med tiden blive svært at passe et arbejde og det kan blive uoverskueligt at udføre hverdagsopgaver som indkøb og madlavning. 

Vaskulær demens
Vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning og kaldes også for blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens. Vaskulær demens er efter Alzheimers sygdom den mest udbredte form for demens. 
Vaskulær demens er forårsaget af sygdomme i hjernens blodkar, for eksempel som følge af forkalkning. Vaskulær demens kan opstå både som følge af blodpropper, blødning(er) eller iltmangel i hjernen. I nogle tilfælde har der været et eller flere slagtilfælde (apopleksier) med pludseligt indsættende, halvsidige lammelser eller talebesvær forud for udviklingen af demens. I andre tilfælde kommer forandringerne i hjernen gradvist, uden at der har været apopleksier. 

Symptomer på Vaskulær Demens
Koncentrationsproblemer kan være symptom på vaskulær demens men symptomerne kan være forskellige fra person til person og afhænger af hvilke områder af hjernen, der er påvirkede. Der er hyppigt tale om symptomer, der skyldes skader på hjernens dybe strukturer. Det viser sig ved at ens tænkeevne bliver langsommere, at man bliver mere apatisk og får koncentrationsproblemer. Man får svært ved at finde ordene og ved at løse mere komplekse opgaver.
Ved vaskulær demens har man ofte depressive symptomer. Ens følelsesmæssige udtryk kan svinge meget. Man kan ikke styre gråd og latter og de følelsesmæssige reaktioner kan også dukke op i situationer, hvor man hverken føler sig ked af det eller glad.
Ligesom ved Alzheimers sygdom kan der ved vaskulær demens også forekomme glemsomhed, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, problemer med sproget eller problemer med at finde vej.

Frontotemporal demens
Frontallapsdemens kaldes også frontotemporal demens (ofte forkortet FTD) og er betegnelsen for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Det er den fjerde hyppigste årsag til demens og udgør et sted mellem 5% og 10% af alle tilfælde af demens.

Forandringer i personlighed
Sygdommene medfører ofte store forandringer i personligheden med adfærdsforstyrrelser, evnen til at tale (afasi) og psykiatriske symptomer. Sygdommen betyder at hæmninger og situationsfornemmelsen efterhånden forsvinder og at den demensramte får en impulsiv og uovervejet adfærd. Personer med frontallapdemens kan også vise ligegyldighed overfor sociale normer og andre mennesker. For eksempel kan den demente få tendens til at spise eller drikke for meget. Modsat Alzheimers sygdom er hukommelsen ofte relativt god langt hen i sygdomsforløbet. FTD kan ses hos både yngre og ældre.

Lewy Body demens
Lewy body demens er en langsomt fremadskridende hjernesygdom, der specielt rammer ældre mennesker. Årsagen til Lewy Body-demens kendes ikke. Der er (endnu) ikke fundet arvelige former af denne sygdom. Den største risikofaktor for sygdommen er alder. Når en person har Lewy body demens aflejres der et særligt protein inde i nervecellerne i hjernen og danner de såkaldte Lewy-legemer (på engelsk Lewy Bodies), som har givet sygdommen dens navn.

Muskelstivhed
Ved Lewy body demens optræder demenssymptomerne før eller samtidig med eventuelle Parkinson-symptomer som for eksempel langsomme bevægelser, muskelstivhed eller rysten. Den demensramtes opmærksomhed og retningssans bliver ofte påvirket.

Symptomer på Lewy Body Demens
Ved Lewy Body Demens ligner symptomerne på Alzheimers Sygdom.
Det specielle ved Lewy body demens er at opmærksomheden kan være meget svingende. Det betyder at symptomernes sværhedsgrad kan svinge ikke bare over dage men også inden for minutter.

Hallucinationer
Personens evne til planlægning, overblik og orientering bliver påvirket.
Lewy body demens betyder endvidere at den sygdomsramte har tendens til at se syner.

Sjældne demenssygdomme
Mere end 200 forskellige sygdomme kan medføre demens. Nogle af sygdommene er dog meget sjældne.

Alkoholrelateret demens
Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke nogen veldefineret sygdomstilstand.
Det er usikkert om det er alkohol i sig selv, der har en varig skadelig effekt på hjernen eller om skadevirkningen skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. Det er også omdiskuteret om skadevirkningerne af alkohol på hjernen er permanent eller forsvinder igen efter lang tids afholdenhed.

Korsakoffs psykose
Korsakoffs psykose er en kronisk demenssygdom, hvor patienten har udtalte hukommelsesproblemer. Den skyldes en skade i hjernens dybe strukturer som følge af thiaminmangel. Denne mangeltilstand ses næsten udelukkende hos alkoholikere, der ikke har spist i længere tid. Hukommelsen er præget af "huller" og den syge fylder ofte selv ubevist hukommelseshullerne ud med forklaringer eller historier, der lyder tilforladelige. Tilstanden forværres normalt ikke, når den akutte fase er overstået.

Huntingtons Sygdom
Huntingtons Sygdom er en udpræget arvelig sygdom. Ved Huntingtons Sygdom er der ofte en blanding af neurologiske og psykiatriske symptomer og herunder ofte demens i de sene stadier. Symptomerne kan variere fra person til person men der er normalt forskellige grader af ufrivillige kastende bevægelser (chorea), usikker gang og eventuelt mere vridende bevægelser (dystoni). Demens ses ikke hos alle. Den udvikles langsomt og først senere i forløbet. Desuden kan der opstå vrangforestillinger og depression. I Danmark findes der omkring 300-400 patienter med Huntingtons Sygdom.

AIDS-demens
AIDS-demens er i dag sjælden som følge af den forbedrede behandling.

Creutzfeldt-Jakobs sygdom 
Der er ca. 5 nye tilfælde af Creutzfeldt-Jakobs sygdom i Danmark per år.
I Danmark har der endnu ikke været nogen tilfælde af den nye type, der kaldes new-variant-CJD, også kendt som "kogalskab".

Dissemineret sklerose og inflammation
Dissemineret sklerose er en sygdom, hvor kroppen laver en betændelsesreaktion (inflammation), som ødelægger isoleringen omkring nervetrådene. Dissemineret sklerose kan udvikle sig, så man får demens. Der findes også andre sjældne inflammationssygdomme, der kan ramme hjernen og give demens.

Forgiftninger
Visse tungmetalforgiftninger, blandt andet bly og kviksølv og langvarig udsættelse for organiske opløsningsmidler kan medføre hukommelses- og koncentrationssvækkelse samt demens. Hvis der er tale om det, der kaldes opløsningsmiddeldemens (malersyndrom), ophører tilstanden med at forværres, så snart man ikke længere udsættes for de organiske opløsningsmidler.

Stofskiftesygdomme
Disse sygdomme er sjældne årsager til demens. Der er tale om forskellige typer af kroppens stofskifteprocesser, der kan påvirke hjernen, så det giver demenssymptomer. Det er således ikke kun sygdomme i det overordnede stofskifte, som styres fra skjoldbruskkirtlen, der kan give demens men fx også forstyrrelser i mængden af calcium-ioner i blodet (en sjælden tilstand). Mangel på fx B1- og B12- vitamin, enten pga. at man får for lidt vitamin i kosten eller at vitaminerne ikke kan optages i organismen, kan medføre skade på rygmarven, som giver føleforstyrrelser i benene samt hukommelses- og koncentrationssvækkelse.

Kilde: Alzheimerforeningen